Imamen der barberede skægget af

I 2005 var han talsmand for 27 muslimske organisationer i Danmark og anfører for er gruppe imamer, der rejste rundt i Mellemøsten for at ophidse regeringerne og den arabiske gade mod Danmark. Formålet var at tvinge det officielle Danmark til at give en undskyldning for Jyllands-Postens offentliggørelse af de berømte 12 Muhammed-tegninger den 30. september samme år.

I dag fortryder Ahmed Akkari bittert sin optræden dengang. Han undskylder til højre og venstre og har tilmed sagt, at han nu godt kan forstå tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard.

 

Anders Fogh Rasmussen, der var statsminister, mens Muhammed-krisen stod på, forklarede omhyggeligt, at i Danmark hersker der pressefrihed. Staten hverken kan eller vil styre pressen, og staten har derfor ikke noget ansvar for, hvad pressen skriver og dermed ikke noget at undskylde.

Men det gjorde ikke indtryk på Ahmed Akkari og de andre danske imamer og muslimske organisationer, der så en mulighed for at intimidere Danmark til give køb på de dyrebareste frihedsrettigheder og således kraftigt bidrage til landets islamisering. Efter nogle måneders pause fremstillede de et bevismateriale om de frygtelige overgreb og fornærmelser, som muslimer over den ganske verden var udsat for i det forfærdelige Danmark. Materialet var fuld af løgn og digt. Som eksempel på den danske diskurs havde ophavsmændene brugt et foto fra en fransk grisehyle-konkurrence. Der var også en tegning af en bedende muslim med numsen i vejret, der blev bollet af en hund.

Budskabet gik rent ind. Danske diplomatiske missioner i Syrien og Libanon blev brændt og mere end hundrede mennesker omkom under voldsomme demonstrationer rundt om i den muslimske verden.

 

I 2008 rejste Akkari til Grønland for at undervise på en folkeskole. Og der i de mørke aftener omgivet af is og bjerge sad han og læste europæiske oplysningsforfattere og den amerikanske uafhængighedserklæring. Og pludselig kunne han indse, at der var noget alvorlig galt med hans tidligere islamiske overbevisning og det han havde gjort.

Den tidligere hellige mand er også holdt op med gå i moske. Til Ekstra Bladet (8. august) fortæller han, at han ikke har været i nogen moske de seneste fire år. Hvad så med den nye stormoske på Rovsingvej i København?

Jeg ved, at den moske er en facade for nogle, der er tilknyttet politisk islam, som jeg er en modstander af. De er facade for det muslimske broderskab, siger Akkari.

 

Til Berlingske Tidende (4. august) forklarer den tidligere imam, der i mellemtiden har barberet skægget af, at  islamismens principper bygger på tolkninger, men de bliver udlagt som ultimative sandheder. De forskellige tolkninger bliver fejet væk af folk, der har interesse i at udlægge tingene som absolutte sandheder. Islamisk Trossamfund har en meget stærk tradition inden for det. Jeg respekterer ikke de mennesker, der leger rene og hellige, når det bare er magtkamp, siger Akkari og tilføjer: Kernen i mit oprør er, at islamismens principper tager monopol på en bestemt forståelse af at være religiøs. Der er noget galt i et monopol på de rigtige meninger og handlinger.

Blandt de ting Ahmed Akkari I dag er ked af, er at han under Muhammedkrisen kom for skade at true den danske muslimske politiker Naser Khader. Hvis den daværende radikale politiker blev integrationsminister, mon ikke man [så] skulle sende to fyre ud for at sprænge hans ministerium i luften, sagde Akkari.

Nu siger han, at han dummede sig med denne meget grove vittighed.

 

Akkari er også vendt rundt på en tallerken i sagen om Muhammed-tegningerne og specielt over for Kurt Westergaard, der i årevis har måttet leve under politibeskyttelse, og som den 1. januar 2010 blev udsat for et attentat.

Jeg vil gerne formelt udtrykke en meget dyb undskyldning , hvis det er nok. For det, du har været igennem. Personligt kan jeg kun sige, at jeg har været med til at tænde et bål, på grund af de tanker, jeg selv var fanget af. Det var i orden at bringe tegningerne, siger han i dag.

Kurt Westergaard, der lavede den berømte tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, drak kaffe med sin gamle plageånd et par dage efter hans omvendelse. Og Westergaard er fuld af lovord og tilgivelse:

Jeg synes, det er storsindet af Akkari. Han er gået fra at være en hård islamist til at være en venlig, blød og tolerant humanist, siger Kurt Westergaard.

 

Andre er knap så tilgivende. Det gælder f.eks. en anden af Jyllands-Postens Muhammed-tegnere, Franz Füchsel. Til B.T. (9. august) siger han:

Han [Ahmed Akkari] har været en ond, ond mand, og hans fortid bliver aldrig glemt.

Franz Füchsel finder det forrykt, at Ahmed Akkari med et fingerknips forlanger, at vi alle skal slå en streg over hans tidligere gerninger.

Kurt Westergaard sidder i dag noget nervesvækket i kørestol og med et større politiopbud bag sig og hvis skyld er det det er Akkaris, siger Franz Füchsel. Han mener i øvrigt, at det er for egen vindings skyld, at den tidligere hardcore imam nu drikker kaffe med Westergaard.

Ahmed Akkari er en lille, upålidelig mand, der kun tænker på sin egen succes, siger Franz Füchsel.

Heller ikke hos tidligere integrationsminister Bertel Haarder (Venstre) er der megen tilgivelse at hente.

Til Ekstra Bladet (9. august) siger Bertel Haarder, at Ahmed Akkari har været en dyr dreng for Danmark. Akkari og Det Islamiske Trossamfund bragte frygten ind i danskernes liv, siger den tidligere minister og nuværende medlem af Folketinget.

Ingen har skadet Danmark så meget som den mand. Jeg betragter ham som gennem-upålidelig og som en stor hykler, lyder det fra folketingsmedlemmet, der tilføjer: Akkari var ikke blot en medløber. Han løb i forvejen.

Jeg tænker på ham, hver gang jeg rejser og står i lufthavnen og skal tage mit bælte og sko af, jeg tænker på ham, hver gang jeg ser Naser Khaders livvagter, og jeg tænker på ham nu, hvor Christiansborg skal befæstes for 25 millioner kroner, siger Bertel Haarder og tilføjer: Jeg tilgiver ham aldrig.

 

Selv om meningerne er stærkt delte hvad angår dybden i Ahmed Akkaris omvendelse fra rabiat muslim til påstået demokrat og frihedselsker og ikke mindst hans motiver til at tage springet, står det fast, at noget fundamentalt er rokket i den danske diskurs om islam og den muslimske indvandring.

I flere aviser er den tidligere imam blevet hyldet for nu at sige det, som såkaldte islamofober i årevis er blevet hængt ud for at sige. Uanset om Akkari senere skulle fortryde og vende tilbage til sine gamle positioner, så har han sagt, hvad han har sagt og islamkritikere kan fra nu af spørge, hvorfor Akkari må sige det, som de ikke må.

Til B.T. (29. juli) udtaler Akkari:

Jeg er blevet meget klogere. I dag forholder jeg mig meget kritisk til hele tankesættet i det miljø, jeg selv repræsenterede. Der er noget gruelig galt, når alt bliver opfattet som en kamp mellem det gode og det onde, hvor man selv repræsenterer det eneste gode. Alle anderledes tanker bliver opfattet som et angreb, der må bekæmpes, og det er farligt. Og han tilføjer: Jeg har set, hvad der er sket med andre mennesker, som har tilladt sig at kritisere disse menneskers verden og fortolkning af islam, siger han med henvisning til andre fremtrædende muslimer verden rundt, der er blevet mødt med dødstrusler og attentater efter kritik af den sande tro.

Til Jyllands-Posten (31. juli) siger han:

De [muslimerne] bør forstå, at de lande, som de nu bor i, har et sæt regler, som man skal overholde. Er de ikke enige eller kan de ikke holde dem ud så må de prøve at finde et andet sted, som de bedre kan identificere sig med.

Det minder unægtelig en hel del om det, som bl.a. politikere fra Dansk Folkeparti har sagt i årevis.

Og han fremturer i Kristeligt Dagblad (6. august):

Det skal være muligt, at man kan sige, hvad man vil uden at være bange. Jeg har ikke afskrevet islam, men jeg er et søgende menneske, og det har jeg ret til at være. Det skal være muligt at være muslim uden at være underlagt social kontrol og tvang i Guds navn. I de muslimske miljøer udøves et pres i det rigtiges navn.

 

Med mindre der er tale om såkaldt taqiyya muslimers religiøst forankrede ret til at skjule deres sande hensigter placerer disse udtalelser Ahmed Akkari uden for islam. Følger man islams helligskrifter og konkrete praksis gennem 1400 år, er han herefter at betragte som frafalden.

Det store spørgsmål bliver derfor, om det politisk korrekte Danmark, der i vidt omfang støttede Akkari og hans medsammensvorne, da de gik til angreb på ytringsfriheden, længere han bruge ham til noget.

Due an unexpected data loss parts of this article may have been corrupted in the recovery process. This may include, but not limited to, broken links, broken images and incorrect publishing date. Recovered articles are published by "Dispatch Archive".