Idioternes triumftog

Politikere og journalister benytter terrordåden i Paris til at lufte deres uvidenhed om islam.

Terrorangrebet i Paris beviser atter engang, at vi er i krig med islam. Ikke med islamister, voldelige islamister eller islamistiske fundamentalister, som vi har kunnet høre hele dagen på diverse tv-kanaler. Vi er i krig med islam.

Det er ikke en krig vi har ønsket, men en krig, der er blevet os påtvunget. For 1400 år siden erklærede en krigsherre og massemorder et sted i Arabien krig mod enhver, der ikke ville bøje sig for hans rablende vanvid. Gør vi ikke det, skal vi dø. Det er kerneindholdet i Underkastelsen som på arabisk hedder Islam.

 

Men det store flertal af de underkastede de kalder sig muslimer er fredelige og gemytlige mennesker, siger politikerne og journalisterne. Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, fører an med følgende dumhed: Der er nogen, der øjensynligt har voldtaget en af verdens største religioner og på en fuldstændig fanatisk måde har dræbt uskyldige mennesker. Det skal der tages afstand fra, og det skal der gøres af alle dele af det danske samfund og i særlig grad måske også netop fra de grupper, som har en kærlighed til den religion, som i dag er blevet misbrugt i et morderisk angreb <> .

Hvis vores muligvis kommende statsminister ville bruge et par timer på at sætte sig ind muhammedanismen, ville han vide, at de hellige mordere aldeles ikke har voldtaget nogen stor religion. De har ikke voldtaget islam mere end doktor Mengele voldtog nazismen.

Det forholder sig omvendt, hr. venstreformand. Barbarerne i Paris handler præcis, som islams helligskrifter dekreterer. De følger nøje Muhammeds eksempel, hvilket er fuldt forståeligt, for Muhammed har selv sagt, at han er alle tiders mest perfekte menneske, hvis blodtørstige ugerninger er normgivende for enhver, der vil i paradiset.

Det er altså Muhammeds følgesvende, der vil voldtage os.

 

Hvis der var hold i de konstante jeremiader om at islamisterne har misforstået islam, skulle vi forvente massive protestdemonstrationer af muslimer i Paris, London, København. De ville gå på gaden under sloganet: Ikke i vores navn!

Men de går ikke på gaden for at udtrykke deres afsky for den lange række af bestialske forbrydelser, som profetens tilhængere har gjort til daglig kost. De ved udmærket, at de ikke kan komme i paradiset, hvis de tager afstand fra voldshandlinger i islams navn.

I øvrigt er der ingen grund til, at de skulle gøre det. Arbejdet med at sprede forvirring blandt de vantro gøres af de politikere, som vi desværre har stemt på, og de journalister, der optræder som islams konstante forsvarere. I Aftonbladet skriver chefredaktør Jan Helin helt fejlagtigt, at ingen religion retfærdiggør terror, og kronikøren Carina Bergfeldt hidser sig op over mennesker, der på de sociale medier udtrykker deres afsky for en religion, som opfordrer til mord. Hun skriver: Terrorisme sker ikke i Guds navn. Eller Allahs. Terrorisme er terrorisme og tro er tro.

Muslimerne behøver ikke at foretage sig noget.
Ud fra et strategisk perspektiv kan man ikke andet end beundre Muhammed. Han står himmelhøjt over alle de andre krigsteoretikere vi hører om: Sun Tzu, Clausewitz, Liddell Hart, Guderian og hvad de ellers hedder. Muhammeds genialitet består i at kunne føre erobringskrig uden at de angrebne indser, at de er under angreb.

Og når de vantros ledere, som f.eks. Lars Løkke Rasmussen, tilmed forsikrer, at Muhammeds krigsplaner er udtryk for fred og fordragelighed mens Muhammeds krigere har misforstået det hele kan imamerne roligt knække sammen af grin. For de ved, at så længe europæerne stemmer på idioter, er det et spørgsmål om få år inden de får magten.

I mellemtiden kan imamerne glæde sig over, at de europæiske lande holder ladeporten åben for en massiv tilvandring af deres trosfæller. Imamerne skal ikke engang betale for besættelsen. Regningen bliver sendt til skatteyderne, som ikke kan forstå, hvad pengene er gået til.