LEDER: Tyrkiet indfører sharia i Danmark

Danske politikere buldrer og brager efter at Tyrkiet har løsladt min formodede attentatmand. Om en uge er det hele glemt og præsident Erdogan har i praksis demonstreret, at islamiske normer overtrumfer danske.

Søndag kom den endelige bekræftelse på, at min formodede attentatmand, der på dansk begæring havde siddet fængslet i Tyrkiet, var blevet løsladt.

Det var hvad en dansk delegation udsendt af regeringen havde fået at vide. Det var også alt, hvad den fik oplyst. Hvornår det var sket, hvorfor det var sket, hvem Basil Hassan var blevet udleveret til osv., forlød der intet om.

Det må have været med en flad fornemmelse, delegationen vendte hjem til København og måtte give beskeden videre til den danske regering.

 

Tyrkiet holder med andre ord Danmark for nar. Det drejer sig som bekendt om en mistænkt, der er begæret fængslet af en dansk dommer. Den danske domstol må åbenbart have fået præsenteret et stærkt bevismateriale, ellers ville den ikke have fængslet den mistænkte.

De tyrkiske myndigheder må også have ment, at danskerne havde en stærk sag. Siden april havde den uheldige pistolmand siddet indespærret i et tyrkisk fængsel, mens han ventede på at blive udleveret til retsforfølgning i Danmark.

Vi taler om den danske statsborger Basil Hassan, som er af libanesisk herkomst og som prøvede at skyde mig foran mit hjem den 5. februar 2013.

Nu bliver der ingen retssag. Manden er over alle bjerge, og selv om det danske politi siger, at de stadig er i gang med efterforskningen og vil gøre alt for at pågribe BH, er det usandsynligt, at det nogen sinde sker.

 

De danske politikere, der har udtalt sig om sagen, er rasende. Det er for galt, at Tyrkiet opfører sig på denne måde, siger de. Der må protesteres, den danske ambassadør i Ankara skal måske kaldes hjem til konsultationer og man overvejer andre skridt, som vi endnu ikke har hørt om. Udenrigspolitisk Nævn, det folketingsudvalg der tager sig af særligt ømfindtlige udenrigspolitiske sager, er indkaldt til møde på torsdag.

Dansk Folkeparti så gerne, at Tyrkiet blev udelukket af NATO.

Altså en masse bulder og brag, der tjener regeringen og Folketinget til ære, men som garanteret ikke vil have ringeste effekt. Den tyrkiske regering gør præcis, hvad der passer den og ved udmærket, at det lille Danmark ikke kan gøre noget. Om en uge er det hele glemt, og de fleste danske politikere går tilbage til deres gamle mantra: Det er vigtigt at få Tyrkiet med i EU, for det er et stort, indflydelsesrigt og moderat muslimsk land. Desuden er det en naturlig del af Europa.

 

Nå ja, der er visse skønhedspletter og præsident Erdogan er måske ikke så sød, som man kunne ønske sig. Men grundlæggende er Tyrkiet på vej i den rigtige retning og pyt med at landet er omtrent 100 pct. muslimsk og har en åbent islamisk regering, som er fremgået af frie valg.

Skidt med at Tyrkiet gennem de seneste 100 år enten har fordrevet eller dræbt tilhængere af andre religioner og har gjort det i industriel målestok. Skal vi ikke glemme fortiden? synes politikerne at mene. Nu må vi se fremad. Vi lever i nye tider og fremtiden tegner lyst.

Det spiller ingen rolle for de toneangivende politikere og meningsdannere, at 99,8 pct. af befolkningen er muslimer. Herregud, siger de. I Tyrkiet er de muslimer og i Danmark er vi for det meste kristne. Hvad mærkeligt er der ved det?

 

Jo, der er det mærkelige, at for rettroende muslimer vil Allahs religion altid overtrumfe ethvert andet hensyn. Man kan skrive under på hvad som helst og love det danske politi guld og grønne skove. Men når man står i valget mellem at overholde civiliserede retsnormer og at tækkes muslimske voldsmænd, så vælger man det sidste. Man kan jo ikke udlevere muslimer til vantro dommere.

Om det officielle Danmark omsider vil annamme denne lærdom er dog tvivlsomt. For hvis man ikke kan stole på Tyrkiet, der er blevet fremhævet som et demokratisk, moderat og samarbejdsvilligt land, hvad skal man så mene om resten af den muslimske verden?

Og hvor godt er det så, at Danmark og andre vestlige lande i disse år oversvømmes af muslimske indvandrere? Hvad skulle mon få dem til at opføre sig anderledes her end de gjorde derhjemme?

Der er altså alvorlige perspektiver i den såkaldte Hedegaard-sag.

 

Mest alvorligt er det, at Tyrkiet nu har vovet at give sine egne manglende retsnormer forrang for de danske. Præsident Erdogan har tydeligvis besluttet at give det svage Danmark en praktisk lektion i anvendt sharia.

Den gælder ikke bare i Tyrkiet, men også i Danmark.

Men sådan er det jo, hvis man er så rettroende som de siddende tyrkiske ledere. De kender Koranen, hadithen og siraen, beretningerne om Muhammeds liv og levned. Her fremgår det, at hele verden tilhører Allah og at det er muslimers pligt at føre jihad, indtil alle har bøjet sig.

Man mindes Baruch Spinozas kloge betragtninger om tyrkerne:

Der har været udfoldet enorme anstrengelser for at udstyre religionen med en sådan pomp og pragt, at den kan modstå ethvert chok og konstant vække den dybeste ærbødighed hos alle dens tilbedere. Her har tyrkerne opnået den største succes. De mener, at det er syndigt overhovedet at diskutere religion og gennem vægten af deres dogmer opnår de en sådan magt over den enkeltes dømmekraft, at de ikke levner noget rum for fornuften eller endog for evnen til at tvivle. (The Complete Works, s. 389)

Det er nok derfor præsident Erdogan har besluttet at give Danmark en lærestreg. Her er der alt for mange tvivlere. Så hvorfor ikke starte her? Hvis manøvren lykkes i Danmark, kan han altid prøve andre steder.

 

 

Due an unexpected data loss parts of this article may have been corrupted in the recovery process. This may include, but not limited to, broken links, broken images and incorrect publishing date. Recovered articles are published by "Dispatch Archive".