LEDER: Araberne har ødelagt deres egne lande

Fremtrædende arabisk journalist afsiger dødsdommen over den arabiske civilisation. Alt hvad der er tilbage er vold og kaos. Men han har ingen forklaring på, hvorfor det er sket.

Det er godt, at Hisham Melhem ikke bor i Sverige, Storbritannien, Tyskland eller flere andre europæiske lande. Det er også godt, at han er araber og bureauchef i Washington for den Dubai-baserede tv-kanal Al-Arabiya og korrespondent for den ledende libanesiske avis Annahar. Ellers ville han sikkert være blevet arresteret og anklaget for hetz mod folkegruppe.

Men foreløbigt klarer han sig, selv om han netop har skrevet en opsigtsvækkende artikel på den amerikanske website PoliticoMagazine. Artiklen, der er publiceret den 18. september, bærer overskriften Barbarerne inden for murene: Den arabiske civilisation er brudt sammen. Den vil ikke genopstå i min levetid.

 

Den arabiske civilisation, som vi kendte den, er næsten forsvundet, skriver Melhem. I dag er den arabiske verden mere voldelig, ustabil, opsplittet og drevet af ekstremisme end på noget tidspunkt siden Det Osmanniske Rige brød sammen for hundrede år siden.

Ifølge Hisham Melhem er håbet ude for den arabiske verden. Alle løfterne om politiske rettigheder og menneskeværd er veget for borgerkrige, etniske, sekteriske og regionale opsplitninger og genindførelsen af enevælde. Med den tvivlsomme undtagelse af antikverede monarkier og emiraterne i Golfen og muligvis Tunesien der i øjeblikket holder skansen mod kaos er der ingen legitimitet i den arabiske verden.

 

Kan det overraske, skriver Melhem, at arvtagerne til denne selvødelagte civilisation ligesom skadedyr der har bemægtiget sig en by i ruiner er den Islamiske Stats nihilistiske bøller? Og at de eneste, der kan rydde op i det enorme rod, som vi arabere har skabt, er amerikanerne og de vestlige lande?

Som Melhem ser det, findes der ingen enkelt og indlysende forklaring  på den arabiske verdens elendighed. Ingen teori kan redegøre for, at Egypten, der engang det arabiske østens politiske og kulturelle kraftcenter, er blevet marginaliseret og nu er vendt tilbage til militærstyre efter at have eksperimenteret med meningsfuld politisk forandring.
Den skræmmende virkelighed er, at der foregår konstant blodsudgydelse mellem shiaer og sunnier hele vejen fra Basra i den Persiske Gulf og til Beirut ved Middelhavet.
Der findes ifølge Melhem ingen overbevisende forklaring på de rædsler, vi nu er vidner til i Syrien og Irak, hvor over en kvart million mennesker er blevet dræbt de seneste fem år. Hvordan kunne Syrien rive sig selv i stykker? Og hvordan er det gået til, at syrere, for første gang siden 1. Verdenskrig nu dør af sult og fejlernæring?

 

Iraks langsomme død begyndte med den tidligere diktator Saddam Husseins skæbnesvangre beslutning om at invadere Iran i september 1980. Siden har landet befundet sig i en skærsild, hvor den ene krig har givet anledning til den næste. Den amerikanske invasion i 2003 var blot en katalysator for mere voldeligt kaos, skriver Hisham Melhem.

Polariseringerne i Syrien og Irak politisk, sekterisk og etnisk er så dybe, at han har svært ved at se, hvordan disse engang vigtige lande kan genoprettes som stater.

 

Det underlige er, at de tydeligvis skarpsindige iagttager Hisham Melhem ikke kan få øje på den mest indlysende forklaring, nemlig islam.

I kulturer, hvor indbyggerne tror på en gud, som har pålagt dem at dræbe enhver, der ikke til punkt og prikke lever op til shariaens blodtørstige bestemmelser og hvor det er den enkelte muslims pligt at håndhæve lovens barbariske bestemmelser kan der ikke eksistere civilisation i vestlig forstand. Der vil altid være nogen, der er mindre lovlydige end andre. De skal dø og helst på en så grusom måde, at det gør indtryk på den dracula, der sidder i himlen og holder øje med dem.

Så længe muslimer tror, at blodsudgydelse skaffer dem en plads i paradiset, mens tolerance af afvigere sender dem i helvede, findes der kun en mulighed for, at der overhovedet kan eksistere stater: En despot tager magten og eliminerer enhver opposition.

Vestligt understøttede forsøg på demokratisering ender uvægerligt med kaos og strømme af blod.

 

Den 22. september står en grædende kurdisk mand på Sveriges television og spørger: Hvad er det for nogle muslimer, der kan finde på at skære halsen over på andre muslimer?

Svaret er desværre, at det er de muslimer, der har sat sig ind i hvad islam går ud på.

 

 

 

 

 

Swedish

Due an unexpected data loss parts of this article may have been corrupted in the recovery process. This may include, but not limited to, broken links, broken images and incorrect publishing date. Recovered articles are published by "Dispatch Archive".