Chokmåling: Feministisk Initiativ over spærregrænsen

Ny meningsmåling tyder på kraftigt ryk til venstre i svensk politik.

 

Det var meningsmålingsinstituttet Sentio, der i marts 2007 som de første spåede, at Sverigedemokraterna ville komme over spærregrænsen og dermed rykke ind I Riksdagen.

Nu er Sentio klar med en ny sensation: Med 4 pct. af vælgerne står Feministisk Initiativ over for et parlamentarisk gennembrud og vil komme i Riksdagen, hvis der skulle være valg lige nu.

Vælgerundersøgelsen er gennemført I perioden 6.-12. august.

 

Den dugfriske meningsmåling tyder på, at den socialistiske blok med 45,8 pct. mod 43,6 ved valget I 2010 står til at få flertal i den nye Riksdag sammen med Feministisk Initiativ. Det skal imidlertid bemærkes, at der er en vis fejlmargen knyttet til partiets 4 pct., hvilket kan betyde, at Riksdagsrepræsentationen hænger I en tynd tråd.

Den borgerlige blok står til en vælgerlussing  og kan se frem til 36,3 pct. af stemmerne mod 49,4 pct. ved forrige valg. Hvert eneste af blokkens fire partier står til tilbagegang, og to af dem Centern og Kristdemokraterna er med hver 4,7 pct. tilmed i fare for at komme under spærregrænsen.

 

Værst står det til med statsminister Fredrik Reinfeldts Moderaterna, der ser ud til at ville miste omtrent en tredjedel af stemmerne fra seneste valg og komme ned på sølle 21,2 pct. mod 30,1 pct. sidste gang.

Sverigedemokraterna kan glæde sig til en voldsom fremgang fra 5.7 pct. i 2010 til 11,8.

Der skal ske meget kraftige ryk fra nu af og til valget i september for at forhindre Socialdemokraternes leder Stefan Löfven i at rykke ind i statsministeriet.

­

 

 

 

Swedish

Due an unexpected data loss parts of this article may have been corrupted in the recovery process. This may include, but not limited to, broken links, broken images and incorrect publishing date. Recovered articles are published by "Dispatch Archive".