SD ude i EU-kulden

Sverigedemokraterne står i øjeblikket uden for grupperne i Europaparlamentet. Hvis partiet havde lyttet til råd fra Dansk Folkeparti, kunne SD have fået plads i ECR, European Conservatives and Reformists Group. Det meddeler en centralt placeret kilde i Dansk Folkeparti til Dispatch International.

 

Ifølge kilden forsøgte ledere af Dansk Folkeparti gentagne gange at overbevise SD-toppen om, at det var en dårlig ide at slå sig sammen med partier som Marine Le Pens Nationale Front, som der var udsigt til inden Europavalget i maj. Bl.a. søgte man af al magt at overbevise ledende sverigedemokrater som partisekretær Björn Söder, partiformand Jimmie Åkesson og rigsdagsmedlemmerne Richard Jomshof og Kent Ekeroth om at lægge luft til Le Pen, men uden resultat.

Hvis SD havde villet samarbejde, kunne vi have skaffet dem adgang til ECR-gruppen, siger kilden. Men de var hverken til at hugge eller stikke i, og nu kommer de ikke med.

 

Hvorfor ville Dansk Folkeparti ikke gå i gruppe med Le Pen?

Fordi vi ikke rigtigt ved, hvad Marine Le Pen i virkeligheden står for.

Med De britiske konservative det ledende parti i ECR-gruppen ligger det anderledes ifølge Dispatch Internationals kilde.

Vi har ført indgående forhandlinger med dem og ved, hvor vi har hinanden. Bl.a. har partileder David Cameron sendt flere folk til København for at finde ud af, hvad DF står for.

Vi stoler på hinanden, og hvis SD havde fulgt vores råd, ville vi have kunnet skaffe dem ind i ECR. Nu står de isoleret, fordi de alligevel ikke ville melde sig under Marine Le Pens faner.

Dispatch International har spurgt Dansk Folkepartis spidskandidat ved EU-valget Morten Messerschmidt, om det ikke bekymrer ham, at lederen ECR, den britiske konservative Sajjad Haider Karim har bekendt sig som from muslim og tilhænger af Tyrkiets optagelse i EU.

Ved valget fik du langt over  400.000 personlige stemmer og dit parti opnåede 26,6 pct. Tror du ikke, at nogle af dine vælgere føler sig underligt til mode ved at du nu går i alliance med en mand som Haider?

Messerschmidt afviser, at der skulle være grund til bekymring.

Gruppefællesskabet indebærer ikke, at partierne går ind for det samme. Det betyder heller ikke, at Dansk Folkeparti pludselig vil til at blande politik og religion. Det eneste vi er enige om i ECR, er at mere magt skal føres tilbage til nationerne og at EUs indflydelse skal begrænses. Vi kan meget bedre arbejde for dette mål i samarbejde med parlamentets tredjestørste gruppe.

 

Morten Messerschmidt bliver bakket op af Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl. Til Dispatch International siger han, at ECR-gruppens partier ikke blander sig i hvilken politik, andre fører nationalt. Det afgørende er, at de står sammen om hovedmålet, som er at stække indflydelsen fra Bruxelles.

Messerschmidt mener i øvrigt ikke, at man skal tage Tyrkiets mulige EU-medlemskab alvorligt.

Det bliver aldrig til noget. I øjeblikkeligt drejer det sig mest om på en eller anden måde at få sig viklet ud af forhandlingerne med Tyrkiet.

 

Ud over Dansk Folkeparti er de EU-skeptiske finner, De Sande Finner, også blevet optaget i de konservatives gruppe.

ECR-gruppen består efter EU-valget af 55 medlemmer en tilbagegang på 2 i forhold til det gamle parlament. Men den kunne altså have været oppe på sin tidligere styrke, hvis Sverigedemokraterne var blevet lukket ind i varmen.

Swedish

Due an unexpected data loss parts of this article may have been corrupted in the recovery process. This may include, but not limited to, broken links, broken images and incorrect publishing date. Recovered articles are published by "Dispatch Archive".