Skoangrebet i Malmö var ingen hadeforbrydelse

Trykkefrihedsselskabets tidligere kasserer er ved tingsretten i Malmö blevet dømt til samfundstjeneste i 75 timer for at have slået på to kvinder med en sko og en flad hånd.

 

Kl. 11 den 2. april afsagde Malmö Tingsret dom i straffesagen mod Trykkefrihedsselskabets tidligere kasserer, der stod anklaget for hate crime, fordi han i forbindelse med en episode uden for akutmodtagelsen i Malmö den 4. august 2012 skulle have slået to kvinder.

Dommen kom til at lyde på samfundstjeneste og gjort betinget. Desuden er den anklagede blevet dømt til at udrede en erstatning til de skadelidte en mor og hendes datter på henholdsvis 11.000 og 6.000 kroner.

Det er en brøkdel af, hvad de skadelidte og anklageren havde forlangt, og må ses som udtryk for, at retten ikke troede på deres forklaring om omfattende mishandling, der for moderens vedkommende skulle have medført permanent invalidering.

 

Med henvisning til grov mishandling havde anklageren Linda Rasmussen forlangt en længere fængselsstraf. Men grov mishandling var der ikke tale om, siger Tingsretten i sin dom: Gerningen må objektivt bedømmes som mishandling af normalgrad mod de respektive anmeldere.

Retten finder det ikke bevist som de skadelidte og anklageren påstod at den tidligere kasserer havde dunket moderens hoved mod en mur. Heller ikke datteren har været udsat for grusom mishandling. Der kan, siger retten, være tale om, at den dømte har slået hende en enkelt gang med en flad hånd.

 

 

Anklageren Linda Rasmussen havde lagt sagen lagt stort op som en hate crime. Hun begrundede denne påstand med den anklagedes forbindelse med Trykkefrihedsselskabet, som hun under retssagen prøvede at fremstille som en racistisk, højreekstremistisk og islamofobisk forening. Hvilket altså skulle være årsagen til den anklagedes opførsel, idet de to skadelidtes slør tydeligt viste, at de var muslimer.

Denne argumentation blev uden omsvøb tilsidesat af Tingsretten: Det er ikke påvist, at der har været tale om en såkaldt hadeforbrydelse.

Som det hedder i dommen: [Den dømte] kan kan ikke antages at have udset sig anmelderne  fordi de er muslimer. Angrebet kan meget vel ses som udtryk for hans generelle sindstilstand og fuldskab. [Dommen slår fast, at den anklagede kort tid forinden var styrtet med sin cykel og havde pådraget sig læsioner i hovedet, bl.a. en brækket næse, red.] I den sammenhæng kan man også betragte det forhold, at han var gået til angreb på en papirkurv uden for skadestuen. Der er under sagen ikke noget der tyder på, at [den dømte] har forgrebet sig på anmeldernes slør, det tydelige ydre symbol på deres trosbekendelse.

Sammenfattende, siger Tingsretten, er det ikke godtgjort, at et motiv for [den dømtes] handlemåde var at angribe anmelderne på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske herkomst eller trosbekendelse.

 

Denne konklusion må tages som et stort nederlag for anklageren Linda Rasmussen, der netop havde begrundet kravet om streng fængselsstraf og en betydelig erstatning til de skadelidte med henvisning til, at der var tale om racistisk motiveret mishandling, der skulle være inspireret eller måske beordret af Trykkefrihedsselskabet.

Som eneste belæg for denne påstand anførte anklageren nogle meninger om Trykkefrihedsselskabet, der stammede fra den venstreekstremistiske Researchgruppe og den multikulturalistiske ideolog, Göran Rosenberg. I retten forklarede hun selv, at disse beskyldninger ikke udgjorde noget bevis, og det var tingsretten tydeligvis enig i.

Da der altså ikke er tale om nogen hadeforbrydelse og da den dømtes forbindelser til Trykkefrihedsselskabet derfor må antages at være uden betydning for den forbrydelse, han er dømt for, er det underligt, at Tingsretten i sin dom finder det passende at bore i den dømtes medlemskab af Trykkefrihedsselskabet. Herom hedder det:

Når det drejer sig om at vurdere [den dømtes] handlemåde, har der under retshandlingen været meget fokus på [den dømtes] kobling til det såkaldte Tryckfrihetssällskapet og hvad selskabet står for. Anklageren har anført, at selskabet af mange bedømmes som islamofobisk, hvorimod selskabets formand Ingrid Carlqvist har afvist denne beskrivelse. Det forekommer klarlagt, at [den dømte] har haft en ikke ubetydelig rolle, da selskabet blev startet, men også at han ikke har repræsenteret selskabet udadtil eller deltaget i den almindelige debat på selskabets regning.

 

Hvad kan være Tingsrettens mening med disse overvejelser, når den selv har bestemt, at der ikke foreligger nogen islamofobisk forbrydelse, og at spørgsmålet om hvad Trykkefrihedsselskabet står for, derfor er irrelevant?

 

 

Swedish

Due an unexpected data loss parts of this article may have been corrupted in the recovery process. This may include, but not limited to, broken links, broken images and incorrect publishing date. Recovered articles are published by "Dispatch Archive".