Modstridende forklaringer i Malmö Tingsret

Det kneb for anklageren at knytte et påstået overfald på to muslimske kvinder sammen med Trykkefrihedsselskabet, da dets tidligere kasserer stod anklaget for mishandling.

 

MALMÖ. Det blev anklagerens dag i Malmö Tingsret da den tidligere kasseren tirsdag stod tiltalt for mishandling af to arabiske kvinder? en mor og hendes datter bosat? i Malmö. Det uprovokerede overfald skal være sket uden for akutmodtagningen i Malmö den 5. august 2012.

Ifølge anklageren, Linda Rasmussen, sprang kassereren pludselig på de to kvinder, da de var på vej ud fra akutten og tildelte dem begge adskillige slag bl.a. med en blød sko sparkede dem og hamrede den ældre kvindes hoved ind i en væg, mens han skreg racistiske forbandelser rettet mod indvandrere og muslimer.

Begge kvinder med efternavnet Issa var i retten islamisk munderede med tørklæde, ligesom de havde været den 5. august 2012. Moderen oplyste, at hun havde boet i Sverige siden 1988, men at hun ikke talte eller forstod svensk. Hendes datter talte svensk med arabisk accent.

Anklageren gjorde sit bedste for at sammenkæde det påståede begivenhedsforløb med det faktum, at den tiltalte har været kasserer i det svenske Trykkefrihedsselskab hvilket efter hendes menig betød, at sagen ikke blot burde behandles som en ordinær voldsforbrydelse, men som en hate crime og derfor medføre en strengere straf.

 

Da han skulle have overfaldet de to kvinder, var kassereren selv på vej ind i akutten. Han forklarede i retten, at han på cykel havde været på vej hjem efter en havefest og havde sunget noget fra en cd med titlen Hottentot. Pludselig var et par unge mænd med arabisk udseende sprunget på ham. En af dem greb fat i cyklens styr med det resultat, at kassereren havde slået en forlæns kolbøtte hen over styret og hamret hovedet direkte i asfalten.

Det sidste jeg husker var, at nu skulle jeg dø, sagde manden i retten. Derefter husker han ikke mere om episoden, før han vågnede op på hospitalet ved at nogen lyste ham i øjnene. Han siger, at kan stadig ikke kan huske hvad der var sket mellem det kraftige slag han fik i hovedet og til han kom til sig selv på hospitalet. Heller ikke noget om det overfald, han skulle have gjort sig skyldig i.

Af sin sambo, der fulgte efter på cykel, da de to arabisk udseende mænd overfaldt ham, og som senere ledsagede ham til akutten, har han fået at vide, at han med sin sko slog den ældre kvinde et par gange på armen, men at han ikke rørte hendes datter.

Jeg ville ønske jeg var død som følge af faldet på cyklen, så jeg kunne have undgået at sidde her, udtalte kassereren i retten.

 

I retten blev der fremvist billeder af de skader han havde pådraget sig. De viste, at han bl.a. havde brækket næsen og var blodig i ansigtet. Efter hans forsvarers mening var der grund til at antage, at han havde pådraget sig en hjernerystelse, hvilket meget vel kan have gjort ham forvirret og utilregnelig, da han var på vej ind i på akutten.

Denne forklaring blev i nogen grad bekræftet af et vidne, der arbejdede på akutten og overværede episoden uden for. Han forklarede, at den anklagede allerede inden han var kommet ud af den bil, hvori han ankom til hospitalet, var aldeles rasende og ude af sig selv og råbte, at han ville slå alle ihjel, fordi ingen ville hjælpe ham. En kvinde, der ledsagede ham i bilen, havde skreget noget til ham.

Vidnet startede med at forklare, at kassereren havde slået løs på begge de muslimske kvinder, men efter nærmere udspørgning, var han ikke sikker på, at han havde rørt den yngre.

 

Anklageren fremviste også billeder at de skader, som den ældre kvinde skulle have pådraget sig som følge af den brutale behandling, men de var tydeligvis mindre alvorlige end dem som dern anklagede kunne fremvise, og bestod mest i nogle blå mærker.

Men som forsvareren Mikael Sundman påpegede, kunne de meget vel være fremkommet i forbindelse med, at det tilkaldte politi med magt havde måttet berolige de to kvinder og lægge dem i håndjern, fordi de skreg og optrådte ustyrligt.

 

Linda Rasmussen brugte meget tid på sin afhøring af de to kvinder. Mens datteren i en rivende talestrøm udmalede, hvilken udspekuleret vold den anklagede havde gjort sig skyldig i, specielt mod hendes mor, var moderen mere fåmælt og kunne ikke huske alle detaljer. Det forsøgte anklageren at rette op på med gentagne ledende spørgsmål. Hvordan føltes det at blive slået? spurgte hun flere gange. Det gjorde ondt, svarede moder Issa.

Om motivet til overfaldet uden for akutten var anklageren ikke i tvivl: det var racisme. Kassereren hader muslimer og sprang derfor på de to kvinder, da han så, at de var muslimer.

I forsøget på at styrke denne tese fremhævede hun, at han har været kasserer i det svenske Trykkefrihedsselskab, og at det er en islamofobisk og højreekstremistisk forening. Som støtte for denne påstand påberåbte hun sig Expo, Mathias Wåg fra Researchgruppen og forfatteren Göran Rosenberg uden i øvrigt at fortælle, hvad de kunne vide om Trykkefrihedsselskabet eller hvilke beviser på voldelige og kriminelle aktiviteter, de måtte ligge inde med.

 

Senere under retsmødet syntes hun at have glemt, hvem Mathias Wåg er. Her fik hun imidlertid hjælp af den anklagede, der kunne fortælle, at Wåg er kendt for at have udtalt sin beundring for det østtyske Stasi og for at have taget til orde for at dræbe hvide mænd. Kassereren mente tydeligvis ikke, at det styrkede anklagerens påstand at påberåbe sig en sådan person som sandhedsvidne.

Sagen har absolut intet med Trykkefrihedsselskabet at gøre, udtalte han. Adspurgt af sin forsvarer forklarede han, at han har været kasserer i et stort antal foreninger og organisationer uden at han nødvendigvis har været enig i deres formål.

Kasseren afviste blankt anklagerens påstande om højreekstremisme i det svenske Trykkefrihedsselskab, som han forklarede er oprettet af Ingrid Carlqvist efter dansk forbillede. Selskabets eneste formål, sagde han, er at forsvare det frie ord.

Jeg kender både Ingrid Carlqvist og Lars Hedegaard (gennem ni år formand for det danske Trykkefrihedsselskab), og de er aldeles ikke højreorienterede.

Den 17. marts bliver det forsvarerens tur til at føre sine vidner.

 

Swedish

Due an unexpected data loss parts of this article may have been corrupted in the recovery process. This may include, but not limited to, broken links, broken images and incorrect publishing date. Recovered articles are published by "Dispatch Archive".